![\"\"](\"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/img_20221121_114947-scaled-1.jpg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\nF\u00e6rgen s\u00e6tter os, to teenagepiger, et sp\u00e6dbarn og et fjernsyn af i Livremento. Pigerne viser os vej og vi finder vores skovrefugium efter at have krydset et udt\u00f8rret flodleje. Hytten har brusebad i fri regnskov, toiletter til stort og sm\u00e5t og sovepladser p\u00e5 hemsen under myggenet. <\/p>\n\n\n\n
Rasmus og Mads l\u00e5ner en lille b\u00e5d og sejler ud for at bade. Flodvandet er varmt og k\u00f8ler ikke meget. Det g\u00f8r til geng\u00e6ld en kold \u00f8l i skyggen. Temperaturen falder da solen g\u00e5r ned. Aftensmaden er pizza bagt p\u00e5 kapiokmel. Det har konsistens som fint savsmuld eller groft durummel. Uagtet hvad er det dejlig mad, som Lukas, vores v\u00e6rt her i skoven, har lavet til os. Vi falder alle i s\u00f8vn efter en lang rejse og et koldt brusebad i den lille hytte i den meget stor skov.<\/p>\n\n\n\n 22. november 2022<\/p>\n\n\n\n Morgenmad i stilhed og kun fugle og tr\u00e6ers raslen kan h\u00f8res. For f\u00f8rste gang p\u00e5 turen f\u00e5r vi frisk kokosn\u00f8d. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 papaya, melon, \u00e6ble og andet godt. I det hele taget har det v\u00e6ret en m\u00e5ned med frisk frugt til morgenmad HVER DAG. Det bliver sv\u00e6rt at komme hjem til havregryn… Nej det ej. Vi begynder at savne gryn og rugbr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Lukas sejler os ud til et museum for gummiproduktion. Her m\u00f8der vi Jao, som er efterkommer af en gummiplantagemarkarbejder. Han tager os med tilbage til 1875, hvor anden produktionseventyr starter i Brasilien. Det f\u00f8rste er kaffe. I regnskoven gror gummitr\u00e6erne oprindeligt med stor afstand. 100 til 200 meter. Regnskovens indf\u00f8dte har kendt til brug af gummi i ca. 500 \u00e5r, men det er f\u00f8rst i 1875, at nogen (prim\u00e6rt europ\u00e6ere og prim\u00e6rt portugisere) s\u00e6tter en produktion i system, s\u00e5 r\u00e5gummi kan ekspoteres til videre forarbejdning i Nordamerika og Europa. Det s\u00e6rlige ved arbejdsforholdene i gummiproduktion er, at arbejderne selv, modsat slaverne i kaffeplantagerne, v\u00e6lger at komme for at arbejde. I praksis bliver det dog samme facit. For m\u00e6ndene kommer fra \u00f8stkysten og kender ikke de faktiske forhold i regnskoven. De skal tilbagebetale omkostningerne for rejse, kost, logi og v\u00e6rkt\u00f8j til plantageejer. Det er ikke tilladt at jage, dyrke eller fiske, s\u00e5 alt skal k\u00f8bes i plantageejerens lille biks og valutaen er arbejde 18 timer i d\u00f8gnet. De kom med h\u00e5b om at tjene penge nok, til at kunne sende hjem, men Jao fort\u00e6ller, at de fleste m\u00e6nd d\u00f8r efter 3 – 5 \u00e5r af enten malaria, farlige arbejdsforhold eller m\u00f8de med skovens vilde dyr. P\u00e5 det tidspunkt havde de endnu ikke tjent nok til at blive g\u00e6ldfri. Museet er bygget i 2001 som kulisse for en filmatisering af en ber\u00f8mt roman, der skildrer forholdene i en gummiplantage i 1920erne. Bogen er fra 1930 og skrevet af den portugiske forfatter Ferreira de Castro, der emigrede til Brasilien som ganske ung for at forbedre sine livsvilk\u00e5r. Her arbejdede han blandt andet i gummiplantager i 4 \u00e5r, som bestyrer i en lille butik. Filmen hedder A Selva og vandt en Golden Globe. Den skal vi se, n\u00e5r vi kommer hjem. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme tidspunkt, alts\u00e5 i nutid, spiller Danmark mod Tunesien. Der er naturligvis ogs\u00e5 fjernsyn p\u00e5 museet, s\u00e5 Rasmus og Mads m\u00e5 afbryde Jao midt i fort\u00e6llingen, for at f\u00f8lge de sidste 10 minutter af kampen. Det er helt ok. I Brasilien lukker hele landet ned 3 timer f\u00f8r, de spiller. <\/p>\n\n\n\n Vi kommer hjem lige inden tropisk regn og torden rammer vores lille paradis. Lige i tide til l\u00e6kker grillet fisk til frokost. Regnen hamrer mod tagets blikplader. Vi nyder k\u00f8ligheden og en kop sort, st\u00e6rk kaffe, mens Frankrig – Australien spiller p\u00e5 Rasmus lille mobiltelefonsk\u00e6rm.<\/p>\n\n\n\n Klokken 17.10 sejler Lukas os ud p\u00e5 Rio Negro til kombineret solnedgangs- og badetur. Vandet er 34 grader og sol er d\u00e6kket af skyer. Vi bader fra b\u00e5den p\u00e5 et sted Amazon floden, hvor der er 10 km fra bred til bred. Vi er midt i, men vi er sidst p\u00e5 t\u00f8rs\u00e6sonen og floden er kun 3 meter dyb. I anden uge af juli, hvor floden er p\u00e5 sit h\u00f8jeste, st\u00e5r vandet ca 30 meter h\u00f8jere!!<\/p>\n\n\n\n Drinks og casino i regnskoven. Who can ask for more? <\/p>\n\n\n\n 21. november 2022 Varm luft sl\u00e5r imod os, da vi tr\u00e6der ud af lufthavnen i Manaus. Rigtig varm og fugtig, tyk og stillest\u00e5ende luft og vi sveder bare af at g\u00e5. Dovendyret bor ogs\u00e5 her, og vi pr\u00f8ver at v\u00e6re lige s\u00e5 langsomme. Mads klarer det i ca. 5 sekunder. Vi skal ned til havnen, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3362,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-2570","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-brasilien-uden-b"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2570","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2570"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2570\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5611,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2570\/revisions\/5611"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3362"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2570"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2570"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2570"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"