{"id":1698,"date":"2019-03-11T10:29:33","date_gmt":"2019-03-11T10:29:33","guid":{"rendered":"https:\/\/villesensrejseblog.wordpress.com\/?p=1698"},"modified":"2025-09-10T19:29:25","modified_gmt":"2025-09-10T17:29:25","slug":"slow-but-sunny-day","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/vi-tager-new-zealand\/slow-but-sunny-day\/","title":{"rendered":"Slow but sunny day"},"content":{"rendered":"

Jeg har k\u00f8rt for t\u00e6t p\u00e5 et tr\u00e6 og skrabet taget p\u00e5 camperen. Det ser vi tydeligt, da vi kigger ned p\u00e5 camperen inde fra k\u00f8kkenet. Mark henter en stige og noget pudsecreme og s\u00e5 f\u00e5r taget sig ellers en omgang. I skal ikke betale for de skrammer, siger Mark., – og han har ret. De g\u00e5r langsomt af.<\/p>\n

P\u00e5 Kathys morgenbord er der frisk frugt, yoghurt, m\u00fcesli, scambled eggs. bacon og toast. Lige en morgenmad for os, s\u00e5 det tager p\u00e6nt lang tid, f\u00f8r vi f\u00e5r samlet os sammen. Vi skulle have v\u00e6ret ud p\u00e5 White Island i dag. Det den mest aktive vulkan p\u00e5 New Zealand, men der var ingen billetter. Det var vi rigtig kede af, indtil Rasmus blev syg. S\u00e5 var vi ikke kede af det mere, men meget glade over at have sparet 750 NZD p\u00e5 en tur, hvor drengen alligevel bare ville have h\u00e6ngt ud over kanten p\u00e5 skibet hele tiden.<\/p>\n

Rasmus tjekker ud af selskabet og ind i autocamperen, hvor han tilbringer resten af dagen med at sove. Kathy har givet os andre l\u00f8bepas og sendt og til Ohope Beach t\u00e6t p\u00e5. S\u00e5 vil hun passe Rasmus, mens vi er v\u00e6k. Hun k\u00f8rer os f\u00f8rst op til et viewpoint, hvor vi kan se White Island og hele byen Whakatane under os. Derefter bliver vi sat af med rutevejledning til Ohope Beach. Bertel, Mads og jeg vandrer derudaf med tanke p\u00e5 at bes\u00f8ge en helt almindelig New Zealandsk strand. Vi burde have vist bedre. Kathy har sendt os til en alene-strand, med bl\u00f8de slebne muslingeskaller under vores f\u00f8dder i stedet for sand. Havet er dybbl\u00e5t og frisk. Solen skinner fra den bl\u00e5 himmel og vi kaster os i b\u00f8lgerne. Vi savner Rasmus og Bertel f\u00e5r hurtigt organiseret et aktivitetss\u00e6t best\u00e5ende af forskellige former for skaller, som Rasmus kan s\u00e6tte sammen til smykker, n\u00e5r vi kommer hjem. Han bygger selv en k\u00e6mpe \u00f8 af skaller oven p\u00e5 sine ben og glemmer for en tid, at han ellers lige synes, at han var for gammel til at lege med sand. Han er helt optaget og v\u00e6k.<\/p>\n

Da vi ikke kan klemme mere paradis-\u00f8de-\u00f8-stemning ned, vandrer vi tilbage og bliver samlet op af Kathy. P\u00e5 vejen hjem taler om vi om maori-kulturen. Kathy er tr\u00e6t af, at man ikke f\u00f8ler sig som New Zeal\u00e6ndere, men i stedet bliver mere og mere opdelt i maori og \u201dP\u0101keh\u0101<\/strong> \u201d (maorislang for alle andre). Flere og flere maorier sender deres b\u00f8rn i s\u00e6rlige skoler, hvor de kun l\u00e6rer maori og ikke engelsk. Det giver ingen mening, n\u00e5r nu kun 14% af befolkningen p\u00e5 omkring 5 mil. er maori. Til geng\u00e6ld synes hun, at vi godt kunne l\u00e6re af maorierne, n\u00e5r det g\u00e6lder vores pasning af \u00e6ldre mennesker. Der er en helt anden respekt og omsorg for \u00e6ldre.<\/p>\n

Hjemme i autocamperen residerer Rasmus og han har f\u00e5et en klokke, s\u00e5 han kan ringe efter Kathy, hvis han har det d\u00e5rligt. Han har nu sovet det meste af tiden, men vi er supertaknemmelige, for det betyder, at vi andre har kunne f\u00e5 en dejlig dag p\u00e5 stranden.<\/p>\n

Mark og jeg kigger i gamle dagb\u00f8ger, som Mark har samlet fra Christian Laugesen, der immigrerede til New Zealand i 1870\u2019erne. Det er sp\u00e6ndende l\u00e6sning og jeg f\u00e5r ogs\u00e5 lov at kigge i Marks farfars dagbog. Dagbogen er fra 1907 og Willy starter med at opremse levereglerne, hvis man skal klare sig godt igennem livet:<\/p>\n