{"id":1594,"date":"2019-03-05T10:16:14","date_gmt":"2019-03-05T10:16:14","guid":{"rendered":"https:\/\/villesensrejseblog.wordpress.com\/?p=1594"},"modified":"2025-09-10T19:30:19","modified_gmt":"2025-09-10T17:30:19","slug":"nordoeen-here-we-come","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/vi-tager-new-zealand\/nordoeen-here-we-come\/","title":{"rendered":"Nord\u00f8en – Here we come!"},"content":{"rendered":"

Normalt er drengene sp\u00e6ndt fast i \u201dstuen\u201d, n\u00e5r vi k\u00f8rer, men her til morgen ligger de over f\u00f8rerkabinen og sover, mens jeg k\u00f8rer ned til havnen og finder Interislander-f\u00e6rgen.<\/p>\n

Mads laver dejlig havregr\u00f8d til os i k\u00f8en, mens vi venter. N\u00e5r vi laver mad, skal vi t\u00e6nde for gassen i et skab uden for camperen. Gassen skal v\u00e6re slukket, n\u00e5r vi k\u00f8rer, s\u00e5 det er bare med at blive f\u00e6rdig, inden r\u00e6kken af biler foran os begynder at k\u00f8re.<\/p>\n

Det tager 3 timer at sejle mellem de 2 \u00f8er. Vejen ud fra Picton kunne n\u00e6sten v\u00e6re et billede fra Norge. De dybe fjorde, som vi ikke n\u00e5ede ved Milford Sound, kan vi f\u00e5 en lille smagspr\u00f8ve p\u00e5 her p\u00e5 vej mod Nord\u00f8en. Vandet er helt stille, men det \u00e6ndrer sig, da vi er kommet ud p\u00e5 \u00e5bent vand. 3 i vores familie har sejlerblod i \u00e5rene. En har ikke og m\u00e5 sidde et par timer alene oppe p\u00e5 d\u00e6kket. Heldigvis skinner solen og der er l\u00e6 agterud p\u00e5 f\u00e6rgen.<\/p>\n

Wellington er smuk set fra havet og der ligger mange Krydstogtskibe langs kajen. Himlen er bl\u00e5 og der er meget at se p\u00e5. B\u00e5de industri og bolig. Vi k\u00f8re direkte til Te Papa museet i Wellington by, for det har vi h\u00f8rt s\u00e5 meget godt om. Lige nu er deres hovedattraktion 5 kinesiske terracottam\u00e6nd fra h\u00e6ren i Kina, men dem har vi set sidste \u00e5r p\u00e5 Moesg\u00e5rd Museum, s\u00e5 vi springer direkte ind i de andre samlinger. Vi har gl\u00e6det os til at se en geologisk udstilling om tilblivelsen af New Zealand, om de tektoniske plader, vulkaner og meget mere, men den er lukket. \u201dKom tilbage i maj\u201d, siger damen.<\/p>\n

Rasmus og Mads g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i Maoriernes kulturarv, mens Bertel og jeg finder en ny udstilling om de newzealandske soldater i 1. Verdenskrig.<\/p>\n

Helt specielt til denne udstilling har museet f\u00e5et fremstillet 6 mennesker i scala 1:2,5. De er lavet af den gruppe, der ogs\u00e5 har fremstillet speciel effekts til Ringenes Herre. Figurene er ubeskrivelige. Ligesom Boy p\u00e5 AROS derhjemme, liges\u00e5 livagtige og dobbelt s\u00e5 voldsomme, fordi det er m\u00e6nd\/kvinder i voldsomme situationer. Alle f\u00f8lelser er afspejlet i ansigterne, der er h\u00e5r p\u00e5 armene, vi kan se venerne og sveden, der pibler frem p\u00e5 panden.<\/p>\n

Udstillingen gennemg\u00e5r 6 m\u00e6nds sk\u00e6bner fortalt via autentiske dagb\u00f8ger. Vi f\u00f8lger dem i deres civile liv, deres oplevelser ved fronten i Gallipoli i Tyrkiet og deres senere sk\u00e6bner. En er feltl\u00e6ge, en universitetsl\u00e6rer og atter en er sygeplejerske. Samtidig med deres personlige skildringer, f\u00f8lger vi en tidslinje, som viser newzel\u00e6ndernes deltagelse, tabstal og omrokering i krigen. I forhold til indbyggerantal sender New Zealand flest soldater i krig og lider de st\u00f8rste tab. Meget tankev\u00e6kkende. Bertel f\u00f8lger hele udstillingen minuti\u00f8st og vi bruger n\u00e6sten 3 timer i selskab med de store mennesker. Mads og Rasmus har i mellemtiden tegnet tatoveringer, set hellige hytter og flere kort, der viser, hvordan det er g\u00e5et tilbage med den oprindelige skov, som nu kun d\u00e6kker \u00bc af New Zealand. Rasmus forst\u00e5r godt, at Moaen ikke kunne v\u00e6re der mere. Inderst inde mener han nu, at Moaen stadig er derude et sted. Der er bare ikke nogen, der har set den for nylig (som i 500 \u00e5r!).<\/p>\n

Vi forlader Wellington. Den er ikke skabt til autocampere. Vi vil hellere ud i naturen igen, selv om pladsen til den er blevet noget mere trang end for en uge siden p\u00e5 syd\u00f8en. Mads har fundet en strand, hvor vi m\u00e5 \u201dFreedomcampe\u201d og vi nyder solnedgangen og en gang pasta bolognaise, inden vi hopper i kanen til lyden af b\u00f8lgerne, der brydes lige uden for vores vinduer.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Normalt er drengene sp\u00e6ndt fast i \u201dstuen\u201d, n\u00e5r vi k\u00f8rer, men her til morgen ligger de over f\u00f8rerkabinen og sover, mens jeg k\u00f8rer ned til havnen og finder Interislander-f\u00e6rgen. Mads laver dejlig havregr\u00f8d til os i k\u00f8en, mens vi venter. N\u00e5r vi laver mad, skal vi t\u00e6nde for gassen i et skab uden for camperen. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4276,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-1594","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-tager-new-zealand"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1594","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1594"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1594\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5718,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1594\/revisions\/5718"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4276"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1594"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1594"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1594"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}