{"id":1388,"date":"2019-02-25T07:20:09","date_gmt":"2019-02-25T07:20:09","guid":{"rendered":"https:\/\/villesensrejseblog.wordpress.com\/?p=1388"},"modified":"2025-09-10T19:31:06","modified_gmt":"2025-09-10T17:31:06","slug":"der-hvor-regnbuen-ender-eller-solen-skinner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/vi-tager-new-zealand\/der-hvor-regnbuen-ender-eller-solen-skinner\/","title":{"rendered":"Der hvor regnbuen ender.. eller solen skinner…"},"content":{"rendered":"

Lake Wahea er smuk bl\u00e5. Sm\u00e5 b\u00f8lger ruller ind p\u00e5 stranden, som er lutter flade skiffer- og sandstensplader. Derfor sl\u00e5r Rasmus og jeg ogs\u00e5 smut, mens Mads laver \u00e6g og varmer boller i ovenen. Rasmus kan f\u00e5 8 smut. Jeg kan f\u00e5 max 4, men Rasmus giver gode r\u00e5d og s\u00e5 sl\u00e5r jeg pludselig 5! Bertel sover l\u00e6nge. Bertel kan sove altid. . <\/span><\/p>\n

Vandet er s\u00e5 flot klart, at Mads, Rasmus og jeg godt kan udholde de ca. 15 grader under en kort sv\u00f8mmetur inden vi k\u00f8rer. <\/span><\/p>\n

Farvel til alle f\u00e5rene og farvel Kidds Bush Reserve Campsite, som er den smukkeste s\u00f8soveplads endnu.<\/span><\/p>\n

Ca. 20 km nordp\u00e5 igennem ubeskriveligt smukke landskaber. Meget klich\u00e9agtigt at skrive, men alts\u00e5 sandt. Jeg kan sagtens se mig selv som f\u00e5reavler eller Department Of Conservastion-medarbejder. <\/span><\/p>\n

Frokost ved Boundary Creek Campsite. Vi er nu ovre ved Lake Wanaka igen. Denne gang er stranden overst\u00f8get med drivt\u00f8mmer og -stammer. Jeg revurderer mit udsagn om smukkeste s\u00f8soveplads. Denne her overg\u00e5r Kidds Bush Reserve! – og vi er de eneste. Jeg kan ikke se noget menneskeskabt i hele mit synsfelt! Da ungerne finder en hule p\u00e5 stranden bygget af drivt\u00f8mmer, beslutter vi at bruge hele dagen her p\u00e5 at udforske.Det eneste, vi mangler her, er at kunne t\u00e6nde et b\u00e5l til aften. Der er t\u00f8rt drivt\u00f8mmer til 10.000 Sankt Hans b\u00e5l, – men det m\u00e5 vi ikke. Alle distrikter vi ankommer til har store brandfarem\u00e5lere. De st\u00e5r n\u00e6sten altid p\u00e5 high eller extremly high. <\/span><\/p>\n

Vi bygger i stedet for videre p\u00e5 hulen alle sammen. Det er faktisk t\u00e6t p\u00e5 landart, det vi udf\u00f8rer her.<\/span><\/p>\n

Vi er k\u00f8rt over Boundary Creek, s\u00e5 den skal vi ogs\u00e5 udforske. Et skilt viser, at der g\u00e5r en sti langs floden. Vi bruger en halv time p\u00e5 at finde stien, men m\u00e5 give op. I stedet pr\u00f8ver vi at g\u00e5 op igennem floden i h\u00e5bet om at st\u00f8de p\u00e5 stien den vej. Det er en b\u00e5de kraftig og kold flod at g\u00e5 i. Alligevel bliver drengene enige om, at vi skal g\u00e5 hele vejen op igennem floden til vandfaldet p\u00e5 toppen, hvor solen skinner. Det bliver en kold, kold, v\u00e5d og til tider vovet tur, hvor vi flere steder skal af t\u00f8jet og Mads m\u00e5 g\u00e5 med rygs\u00e6kken p\u00e5 hovedet, for at holde det hele t\u00f8rt. Vi n\u00e5r ca. 1 lille kilometer op og st\u00e5r lige under en stor pool, hvor vi kan se solen skinne, f\u00f8r vi m\u00e5 give op. Vi kan ikke komme de sidste 3 meter op. Klipperne er for stejle og v\u00e5de og vandfaldet er for kraftigt til at vi t\u00f8r.<\/span><\/p>\n

Ingen uheld, ingen fald, men meget kolde kommer vi tilbage til Ib igen. Bertel kryber til k\u00f8js. Rasmus og jeg g\u00e5r p\u00e5 stranden for at se p\u00e5 pinde og Mads laver dejlig varm aftensmad til os alle sammen. For at s\u00e6tte prikken over i\u2019et p\u00e5 denne gode udforskningsdag, laver Rasmus chokoladekage i ovnen. Da kagen kommer ud, kan vi se, at Ib holder sk\u00e6vt. Kagen smager nu lige godt af den grund. Parret i den lille van ved siden af os f\u00e5r ogs\u00e5 et stykke kage.<\/span><\/p>\n

Vi spiller Casino og g\u00e5r s\u00e5 p\u00e5 hovedet i seng. Dagene g\u00e5r alt for hurtigt. Vi har nu v\u00e6ret v\u00e6k i 2 \u00bd uge.<\/span><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lake Wahea er smuk bl\u00e5. Sm\u00e5 b\u00f8lger ruller ind p\u00e5 stranden, som er lutter flade skiffer- og sandstensplader. Derfor sl\u00e5r Rasmus og jeg ogs\u00e5 smut, mens Mads laver \u00e6g og varmer boller i ovenen. Rasmus kan f\u00e5 8 smut. Jeg kan f\u00e5 max 4, men Rasmus giver gode r\u00e5d og s\u00e5 sl\u00e5r jeg pludselig 5! […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4425,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-1388","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-tager-new-zealand"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1388","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1388"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1388\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5726,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1388\/revisions\/5726"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4425"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}