{"id":1336,"date":"2019-02-18T09:42:47","date_gmt":"2019-02-18T09:42:47","guid":{"rendered":"https:\/\/villesensrejseblog.wordpress.com\/?p=1336"},"modified":"2025-09-10T19:32:37","modified_gmt":"2025-09-10T17:32:37","slug":"christchurch-vi-er-fans","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/vi-tager-new-zealand\/christchurch-vi-er-fans\/","title":{"rendered":"Christchurch – vi er fans…"},"content":{"rendered":"

Mmm \u2013 endelig i kiwiland<\/p>\n

\u2026men inden vi helt kan s\u00e6tte fod i landet, skal vi igennem tolden. Vi er risikogruppe 3 ud af 4, da vi er b\u00e6rere af b\u00e5de vandrest\u00f8vler med potentiel jordforurening, en bambusrod med mulighed for svamp, div. muslingeskaller med evt. rester af levende biologisk karakter og 6 fr\u00f8 fra Jackfruit tr\u00e6et, som Rasmus har samlet.<\/p>\n

Vi beholder vandrest\u00f8vler og skaller, som nu er i forsejlet pose. Vi mister bambusroden, som lignede et hestehoved og fr\u00f8 til 7 meter h\u00f8je frugttr\u00e6er.<\/p>\n

Vi bor p\u00e5 YMCA lige ved siden af Botanisk Have i centrum Christchurch. I haven ligger en spansk restaurant og her har Ayleen Laugesen inviteret os hen samme aften. Det bliver en utrolig hyggelig aften med l\u00e6kker mad, hyggelig snak og afslutning p\u00e5 den helt fantastiske nye legeplads p\u00e5 Margaret Mahy plads, som Ayleen introducerer os for. Hun k\u00f8rer os rundt p\u00e5 aftentur i byen og vi f\u00e5r fort\u00e6llinger om byplanl\u00e6gning, jordsk\u00e6lvet tilbage i 2011, som kostede 185 mennesker livet. Det er meget tydeligt rundt om i byen: store \u00e5bne pladser, der endnu ikke er bebygget, nye store byggerier som fx Turanga, biblioteket, der \u00e5bnede i oktober, 2018 og store gr\u00f8nne sp\u00e6ndende omr\u00e5der. Jeg f\u00f8ler n\u00e6sten, at jeg har m\u00f8dt Ayleen f\u00f8r, for det er s\u00e5 nemt at tale med hende og det er hyggeligt at kunne tr\u00e6kke p\u00e5 hjemlige referencer, for Ayleen har ogs\u00e5 v\u00e6ret i Danmark for nogle \u00e5r tilbage, hvor hun bes\u00f8gte min faster Lise og onkel Torben. Vi siger farvel og p\u00e5 gensyn, for selv om Ayleen er 80 \u00e5r, vil hun gerne til Danmark igen. Vi h\u00e5ber, at vi f\u00e5r hende at se.<\/p>\n

Fra legepladsen p\u00e5 Margaret Mahy plads finder vi tilbage til YMCA. Vi falder i s\u00f8vn med det samme og sover hele natten igennem.<\/p>\n

19. februar<\/p>\n

Klokken er n\u00e6sten 12. Rasmus guider os ned i den tilh\u00f8rende caf\u00e9, hvor vi finder sofahj\u00f8rnet, der passer til os fire. Bertel nyder sine scambled eggs, ligegyldigt hvor han er i verden, mens vi andre nyder f\u00e5r gode toasts. Ayleen syntes, at det bedste vi kunne g\u00f8re, var at tage en tur op med gondolen og se Christchurch fra oven. Vi kan tage turen ned p\u00e5 lejede cykler og nyde 16 km scenic road downhill. Lige noget for kropstr\u00e6tte flyhoveder som os. Ud i naturen og m\u00f8de sp\u00e6ndende fugle og dyr.<\/p>\n

Turen op er alt for kort, for det er rigtig sp\u00e6ndende at se hvordan Christchurch har spredt sig i bredden efter jordsk\u00e6lvet. P\u00e5 toppen er der udsigt, is og rige shoppingmuligheder. Bertel k\u00f8ber en platte, mens Rasmus kaster sin k\u00e6rlighed p\u00e5 en sy-selv-kiwi.<\/p>\n

Mens vi spiser is, l\u00e6ser jeg p\u00e5 fire plancher med den deprimerende overskrift: LOST FOREVER\u2026<\/p>\n

MOA: Moaen levede indtil omkring 1500-tallet p\u00e5 New Zealand. Ligesom mange andre fugle i landet kunne den ikke flyve. Den st\u00f8rste af moa-fuglene var omkring 3,5 meter h\u00f8jt og vejede ca. 230 kg. Moa betyder spiselig fugl p\u00e5 flere polynesiske sprog. Moaen blev dels udryddet af p\u00e5 grund af maoriernes jagt og dels p\u00e5 grund af f\u00e6rre egnede levesteder. Der kom f\u00f8rst mennesker til New Zealand omkring \u00e5r 1000.<\/p>\n

Mange dyr generelt p\u00e5 New Zealand var slet ikke gearet til den jagt, der herefter gik ind, b\u00e5de fra menneskerne, men ogs\u00e5 fra de medbragte pattedyr.<\/p>\n

HUIA: En exceptionel flot fugl hvor is\u00e6r hunnens n\u00e6b var fantastisk flot buet. I 1902 vender prinsen af York tilbage til England fra en tur til New Zealand. Med sig har han en flot filthat med en huia-fjer i. Det danner mode og i l\u00f8bet af 10 \u00e5r, er huiaen udryddet. Huiafjer er stadig \u201dthe thing\u201d i dag og i 2012 blev en huiafjer solgt p\u00e5 auktion til ca. 35.000 NZD.<\/p>\n

Vi har f\u00e5et cyklerne og suser for fulde gardiner ned fra toppen af Mount Cavendish. Der er udsigt over Banks Peninsula og Lyttleton, som vi blev introduceret for i en 7-minutter tidstunnel p\u00e5 toppen.<\/p>\n

Vi ser f\u00e5r, f\u00e5r og flere f\u00e5r mens vinden bl\u00e6ser os i ansigtet. Ned langs vandet og tilbage til gondolbasen ved foden af bjerget.<\/p>\n

Vi spiser i New Regents Street, der er en hyggelig gade med vinbarer og cafe\u00e9r. Rasmus f\u00e5r stillet sin sult efter b\u00f8f. 1 kg m\u00f8rt oksek\u00f8d bliver b\u00e5ret ind. Han skal desv\u00e6rre dele med Mads og mig. P\u00e5 vejen ind til byen har vi v\u00e6ret forbi det stilfulde mindesm\u00e6rke for ofrene for jordsk\u00e6lvet. Det ligger langs floden Avon og har alle navnene hugget ind i sandsten.<\/p>\n

Vi skal ogs\u00e5 lige pr\u00f8ve at k\u00f8re p\u00e5 el-l\u00f8behjul. De er nye i byen og magen til dem, der kommer til K\u00f8benhavn nu. LIME hedder de. Man skal v\u00e6re 18 \u00e5r og k\u00f8re med hjelm, s\u00e5 det har vi ikke billeder af.<\/p>\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mmm \u2013 endelig i kiwiland \u2026men inden vi helt kan s\u00e6tte fod i landet, skal vi igennem tolden. Vi er risikogruppe 3 ud af 4, da vi er b\u00e6rere af b\u00e5de vandrest\u00f8vler med potentiel jordforurening, en bambusrod med mulighed for svamp, div. muslingeskaller med evt. rester af levende biologisk karakter og 6 fr\u00f8 fra Jackfruit […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4508,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-1336","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-tager-new-zealand"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1336","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1336"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1336\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5732,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1336\/revisions\/5732"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1336"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1336"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/villesen.synology.me\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1336"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}