D. 15. oktober 2025

Vi vågnede tidligt til vores sidste dag i Island og pakkede camperen sammen for sidste gang. Der skulle gøres rent og ryddes op, så mens Mads spulede bilen, vaskede jeg op og smed skrald ud. Camperen havde set bedre dage, men efter en god omgang knofedt så den næsten bedre ud, end da vi fik den.

Turen gik mod Reykjavik, og allerede på vejen dertil blev vi endnu en gang mindet om, hvor speciel naturen er her. Flere steder langs vejen steg der damp op fra jorden på grund af den geotermiske aktivitet under overfladen, og det var en tydelig påmindelse om, hvor levende Island egentlig er.

Da vi nåede Reykjavik, forsøgte vi at finde en parkeringsplads tæt på centrum. Selvom Reykjavik ikke er nogen stor by, føltes gaderne som en labyrint. Da vi endelig fandt et sted at parkere, syntes Mads, at prisen var for høj, og vi satte os tilbage i camperen. Derefter kørte vi rundt mellem forskellige parkeringspladser, men vi fandt aldrig noget bedre. Efter hvad der føltes som en halv times tid, endte vi med at parkere måske 40 meter fra det første sted.

Det sjove ved Reykjavik er, at byen er opdelt i zoner. Yderst ligger zone 4, derefter kommer zone 3 og så fremdeles, indtil man når zone 1, som er centrum. Til absolut ingens fornøjelse blev det billigere, jo tættere man kom på bymidten, hvilket blev kommenteret ret højlydt, mens vi gik ind mod centrum.

Første stop var Hallgrímskirkja, den store katedral der rager op over byen. Den var endnu større og mere imponerende, end vi havde forestillet os, og udsigten rundt om kirken gav os et godt overblik over byen. Efter besøget gik vi videre gennem gaderne, som var fyldt med små butikker, farverige huse og en rolig stemning, der passede perfekt til en afslappet sidste dag.

Til frokost fandt vi et lille område med flere stande og restauranter samlet, hvor vi fik hver sin burger. Det var enkelt, men virkelig godt, og det føltes som et hyggeligt punktum på vores dage i Island.

Efter frokosten gik turen tilbage til camperen. Vi ryddede det sidste op, pakkede vores ting og afleverede den hos udlejeren uden problemer. Det føltes lidt mærkeligt at stå uden camperen, som havde været vores mobile hjem hele ugen.

Til sidst tog vi mod lufthavnen og begyndte rejsen hjem. Trætte, men tilfredse, kiggede vi ud over det islandske landskab en sidste gang og vidste, at det havde været en oplevelse, vi sent ville glemme.