Skak, vin og slutspurten hjem – sidste dag i Albanien

Vi vågnede i Berat og spiste morgenmad på hotellet.
Ved bordet ved siden af sad de første danskere, vi havde mødt på hele turen – et par søstre der var på bustur rundt i Albanien. Vi snakkede lidt med dem, inden vi pakkede og kørte videre.

🏰 Berat Castle – skak mod Peter og en tjekkisk kasket

Første stop var Berat Castle, en af de største seværdigheder i byen. Det er en kæmpe fæstning, som ligger højt over Berat med udsigt over hele området. Slottet stammer fra antikken, men det meste af det man ser i dag, er bygget i middelalderen. Der bor faktisk stadig folk inde i borgområdet i små stenhuse.

Mens vi gik rundt, blev jeg stoppet af en fyr ved et skakbræt:

“Hello, what’s your name?”
“Rasmus.”
“I’m Peter. Im from here”
“Wanna play chess?”

Selvfølgelig ville jeg det. Vi spillede et fint spil, og jeg var tæt på remis, men Peter snuppede mig til sidst. Hvis jeg havde vundet, havde præmien været en lidt tilfældig Tjekkiet-kasket – ikke albansk flag, nej nej Tjekkisk flag. Hvis han vandt, som han jo gjorde, kostede det 500 lek (ca. 5 euro). Han gav mig dog kasketten alligevel.
God underholdning og meget albansk stemning.

🍷 Vin og viden på albansk vingård

Efter skak og slotsudsigt gik vi tilbage til bilen og fandt ud af, hvad vi så skulle lave. Vi havde hørt om nogle albanske vingårde med vinsmagninger, og det lød ret oplagt.

Ca. 15 minutter fra Berat fandt vi en vingård, hvor vi fik en guidet tur og en introduktion til, hvordan de producerer deres vin. Efter kommunismens fald begyndte mange i Albanien at starte deres egne vinproduktioner – og det her sted var et af dem.

Far kunne desværre ikke smage, fordi Albanien har en promillegrænse på 0,1, men han nippede lige til min.

Smagningen kostede 25 euro og bestod af:

2 rødvine
2 hvidvine
1 glas raki – en stærk, klar brændevin, som nærmest er nationaldrik i Albanien (og som river godt igennem). Det er lavet på druer så det er næsten en brandy.

Til det hele fik vi forskellige oste, hjemmebagt brød og lokal olivenolie. Super lækkert – og en perfekt måde at runde turen af på.

✈️ Trafik, Nutella og hjemkomst

Efter smagningen kørte vi mod lufthavnen i Tirana. Der var en del trafik, og vi blev lidt pressede på tid – men vi nåede det. På vejen hørte vi “Portrætalbum” med Rasmus Wallbridge og CV Jørgensens “Tidens Tern”. Godt soundtrack til afslutningen.

Ved lufthavnen afleverede vi bilen og gik ind.
Jeg købte en flaske raki til mine kollegaer hos Labrava, hvor det er tradition at tage noget med hjem fra rejsen.
Vi kom hurtigt igennem security og fløj til München – hvor vores Nutella blev konfiskeret, fordi det åbenbart tæller som væske i Tyskland (men ikke i Albanien – go figure).

Sent om aftenen landede vi i Billund, hvor mor hentede os. Trætte, men glade. En perfekt afslutning på en fantastisk ferie.