Godmorgen sol, godmorgen morgensol! Solens stråler vækker Mads og mig. Vi ligger i den bageste ende af camperen. Vi kigger ud og se det sære skyfænomen over Greymouth: Et massiv af skyer adskiller os ved kysten fra resten af byen. Det ligner et vandfald og det står bare stille. Vi spiser morgenmad og triller ud på vejen igen. Vi skal mod Westport og ind østover for at ramme Picton om nogle dage. Færgen går fra Picton til Wellington på Nordøen. Vi har nogle timers kørsel foran os og første stop er Punakaki eller Pancake Rocks.

Det skal ses, for det er faktisk svært at beskrive og på informationstavlerne fremgår det også, at forskere faktisk har svært ved at forklare, hvorfor klipperne ligger i lag som de gør. Navnet er den bedste beskrivelse, for det ligner utallige lag af pandekager oven på hinanden. Oven i det kommer havet ind for fuld kraft og trykker vandsøjler i luften som gejsere, når det er højvande. Som altid har DOC flotte stier og informationstavler på stedet og der er masser af finde muligheder for at undersøge det hele.

Frokost foregår ved stranden, hvor vi holder ind. På stranden sidder der 3 japanere. De sidder på hug og sådan lidt hver for sig. Efter et stykke tid, hvor vi har iagttaget dem, kan vi konstatere, at de faktisk flytter lidt rundt. Det er kun, når det vilde bølger ruller ind over dem, at de springer op og går lidt rundt, for straks igen at sætte sig, – og så ser Bertel hvad det handler om: de sidder med hver deres selfie-stang og tager billeder. Så er det opklaret!

Vi spiller ”Meier” med terninger. Ingen vil sidde ved siden af Rasmus, for drengen har Fortuna ved sin side. Igen og igen slår han gode slag og det skyldes ifølge ham selv, at han har puttet et ”lilledyr” ind mellem de 2 bægre. På den måde bestiller han gode slag  hos dyret og det virker irriterende godt.

Rasmus vinder igen og vi kører videre til Westport, hvor vi drejer mod øst. Vejene snor sig op og ned gennem bjergene og vi følger Buller River, så godt som vi kan. Temperaturen stiger og vi har masser af sol, så en dukkert er højt på alles liste. I Murchison holder vi ind på et lille campsite. Det ligger ned til floden og der er god plads med gode faciliteter. Man kan fx låne cykler. Mads sender drengene afsted ind til byen på cykler efter avokadoer. De er rasende dyre, koster ca. 15 kr. stk. og er tit udsolgte, men smager vanvittigt godt. I mens leder vi i camperen efter Rasmus sko, som jo egentlig er Bertels, men vi må konstatere, at de er blevet glemt et sted, vi ikke nærmere kan definere. Øv!

Det tager noget tid, for den ældre mand, der ejer campsitet, har sendt drengene ind på en kirkegård ved siden af pladsen på jagt efter en gravsten, hvorpå der skal stå Ha Ha Ha, Ho Ho Ho. Han har lovet dem en pose slik, hvis de kan regne ud hvorfor…

De kommer tilbage uden avocadoer, men med 2 poser slik. Damen, der ligger under stenen, er født d. 1. april og død d. 25. december. Hvorfor hendes mand, der ifølge campesiteejeren har sat stenen, har synes, at den inskription var passende, melder historien ikke noget om. Tiden går hurtigt, for vi bader alle sammen i floden. Her på pladsen er der store sten, man kan hoppe ud fra og der er også gynger, der går ud over floden. Det bliver også til en aftendukkert inden sengetid.

Status på ØV-ting ind til videre:

1. Bertels sko, som Rasmus bruger, er glemt et ukendt sted
2. Sandfluerne (ligesom knoter) er i vækst, hvilket især går ud over Mads
3. Kiwifrugterne er fra Italien!!
4. Vi løber alt for tit tør for rødvin
5. Har endnu ikke brugt den flotte blå hat, som jeg har fået af min mor mod solen

Er begyndt at glæde mig til at tage hul på Nordøen. Det er ligesom et helt andet land. Sydøen derimod er velkendt: geografi, attraktioner og historie. Nu skal vi i gang igen. Det bliver spændende.